Coaching og Consulting
til dig eller din virksomhed.

Det handler om mennesker, erfaring, åbenhed og fortrolighed.

Uanset om jeg arbejder som coach eller konsulent handler det først og fremmest om mennesker. Derfor er det også de samme grundlæggende kompetencer jeg fortrinsvis bringer i spil, når jeg arbejder for mine klienter. Det kan lyde forenklet, men det væsentligste er altid at spørge og lytte. Hertil kommer evnen til at gøre egne erfaringer relevante i lyset af mine klienters udfordringer. Og netop her adskiller jeg mig nok lidt fra andre, idet jeg altid vægter egne og klienters praktiske erfaringer højt. Man kan sige, at jeg tror på, at de erfaringer og den læring vi tilegner os i livets skole mange gange er den allerbedste. Det gælder uanset om det handler om at implementere et omfattende IT-system, lede et team eller et projekt, finde nye veje at gå i dagligdagen eller rejse sig efter en personlig krise. Denne praktiske og erfaringsbaserede tilgang skaber samtidig en afslappet og empatisk atmosfære, hvor vi kan være fortrolige, åbne og ærlige – og netop de værdier er afgørende for at skabe personlig udvikling og håndgribelige resultater i virksomhedens projekter.

 
inge_102_Low%2BRes_BW.jpg

Services


Coaching

Coaching handler om nutid og fremtid.

 

Bliv et helt menneske
Jeg tror grundlæggende set ikke på en opsplitning af os mennesker, som enten private eller professionelle. De fleste af os har prøvet at tage arbejdet med hjem, ligesom vi har prøvet at tage vores hjem med på arbejde – og gudskelov for det. Det danner jo ingen mening at tro, at vi kan slukke for dele af os selv, bare fordi vi skifter adresse.


Consulting

Consulting handler om at konkretisere udfordringer, facilitere løsninger og ikke mindst inspirere.

 

Opnå det fulde udbytte af din konsulent
Uagtet om din opgave eller projekt drejer sig om at identificere problemer eller facilitere løsninger, bør du være parat før du involverer en ekstern konsulent. Helt grundlæggende bør der være appetit på at invitere eksterne øjne ind. Er den til stede falder det meste på plads af sig selv. Ambitionen bør naturligvis være at løse opgaven og indfri målsætningerne, men den parate virksomhed bør ligeledes føle, at de får tilført noget nyt – noget de ikke havde fået, hvis opgaven var blevet løst internt. Eksempler på merværdi kunne f.eks. være noget fagspecifikt, procesmæssigt eller kulturelt.


Anita, Partner i kommunikationsbureau

“Mit coaching forløb hos Inge var en stor øjenåbner. Inge fik mig til at reflektere og selv finde løsninger på de udfordringer, jeg stod over for. Jeg fik også gode øvelser med hjem, som jeg har haft stor glæde af efterfølgende. Jeg kan på det varmeste anbefale et forløb hos Inge – det har faktisk været befriende at tale om mig selv – det er jeg ikke vant til.”